Prædiken-værksted med Pablo Llambías

Tid:  

  • 25. januar – 1. februar 2020
  • 31. oktober – 7. november 2020

Sted:        Garden of Lemons

Pris:         8.900,- kr. plus fly

 

Velkommen til kursus i prædikenskrivning i smukke, inspirerende og historiske omgivelser i Andalusien.

Pablo Llambías har undervist i prædikenskrivning på Pastoralseminariets Efteruddannelse i mere end 15 år. Gennem en række øvelser vil han øge din sproglige bevidsthed, han vil rette din opmærksomhed på komposition, på indhentelse af nyt stof, på vaner, som med fordel kan brydes. I vil prøve at skrive nye prædikener ud fra helt andre principper, end du er vant til. Han vil give dig nye idéer til, hvordan du også kan gøre.

Kurset vil finde sted i et venligt og fagligt miljø med plads til den enkelte. I vil undervejs læse nogle af dine allerede skrevne prædikener for at se, hvordan du arbejder, og hvordan du kan udvikle dit arbejde hen mod større variation og tekstlig styrke. Pablo Llambías er en meget rutineret underviser. Han har undervist i skrivning på de fleste kunstskoler i Danmark, på højskoler og mange andre steder. Han er i øjeblikket fast tilknyttet Rytmisk Musikkonservatorium i København, hvor han underviser sangskrivere. 

Pablo Llambiás debuterede som skønlitterær forfatter i 1996 med novellesamlingen “Hun har en altan”, Gyldendal. Seneste udgivelser er “Zombierådhus”, Gyldendal 2019. Pablo Llambías har udgivet to undervisningsbøger i at skrive: “Standardprædikenen” (Aros 2014) for præster og “Skrivning for begyndere” (Gyldendal 2015) for alle skriveglade. For nærmere bekendtskab med hans bøger, se www.llambias.info.

 

Kurset finder sted i eventyrligt smukke rammer, og du vil finde rum til kreativ og åndelig udfoldelse og samtidigt opleve ro og skøn natur. Vores værter i Spanien er de to klassiske musikere Henrik Vilain og Ingo Schauser, der har skabt et vidunderligt sted i den fredelige dal Valle de Lecrín tæt på Granada. Der vil i ugens løb blive tilbudt vandre- og inspirationsture i den omliggende natur og til Granada.

Husets egen kok laver de lækreste måltider ugen igennem, hvor alle sanser stimuleres. Maden er ikke vegetarisk, men der er fokus på det grønne køkken, og du vil opleve et køkken som er taget ud af eventyrerne i tusind og én nat, da Henrik har arbejdet med mad i mange år ved siden af sin musikerkarriere.

Det er oplagt at rejse to, da der er mange muligheder for at foretage sig mange andre aktiviteter i området.

Tilmelding og information: 

Pris: 8.900 kr. plus fly

Inkluderet i prisen er:

  • transfer mellem Malaga lufthavn og Garden of lemons
  • overnatning i dobbeltværelse på hotellet i landsbyen 15 min. gang fra Garden of Lemons
  • fuld forplejning ifølge dagsprogram:
  •  morgenmad og frokost alle dage
  • 5 middage på Garden of lemons
  • 3 vandringer/inspirationsture i nærområdet
  • undervisning 6 dage
  • køb og administration af flyrejsen (GLOBAL TOURS)
  • rejsen er omfattet af rejsegarantifonden

Ikke inkluderet i prisen er:

  • flybillet, ca. 2.000 kr. afhængig af, hvornår du tilmelder dig
  • frivillige udflugter
  • 2 middage på restaurant
  • drikkevarer, som kan købes til rimelige priser

Tillæg:

  • enkeltværelse på hotellet: + 900 kr. 
  • dobbeltværelse på selve refugiet: + 600 kr. 
  • enkeltværelse på selve refugiet: + 1.800 kr.