Den Andalusiske Højskole

“Helt unikt, vidunderligt sted, GARDEN OF LEMONS, en enestående oplevelse, med Henrik Vilain og Ingo Schauser som verdens bedste værter, nærværende, opmærksomt, på samme tid afslappet og intenst, i omgivelser man kun drømmer om, med rosa himmel over blå bjerge om morgenen, og siden dufte og syner af orangetræer, roser, vilde urter, figner og næsten gennemsigtige druer mod himlen. Og Henriks mad, der er uforligneligt smuk, velsmagende, sund og mættende på den bedste måde. Til at skrive bøger og lave film om.”

Susanne Langer

forår 2019

Velkommen til Den Andalusiske Højskole 

Garden of lemons

Den Andalusiske Højskole danner en ramme om indsigt, fordybelse og kreativitet. Her vil du finde ro og inspiration i stedets arkitektur og haveanlæg og i det omkringliggende vidunderlige landskab. Med Den Andalusiske Højskole ønsker vi at skabe en ramme for fællesskab, livsglæde og samtale.

Højskolen ligger på finca´en Garden of lemons, hvor måltidet og samværet er noget ganske særligt, og hvor citrus-haven og den store køkkenhave leverer frisk frugt, grøntsager, urter og blomster til køkkenet.

Stedet ligger trukket tilbage fra turismens vante ruter som en levende andalusisk finca midt i frodige og grønne bakker mellem Granada og Middelhavskysten. Højskolen er et sted med et personligt værtsskab, og vi lægger vægt på, at hvert enkelt gæst føler sig velkommen og oplever en varm, imødekommende og åben atmosfære.

Følg os på:

Jeg vil ganske enkelt sige: TUSIND TAK! – for hold da op, hvor var det en stor oplevelse af bo i Garden of Lemons i forbindelse med AneGrete Aagaards Akvarelkursus. Så smukt og inspirerende sted skal man lede længe efter

Udover jeres skønne sted, så er jeres værtsskab exceptionelt og det har været en udsøgt fornøjelse at møde jer begge. Jeres engagement og kærlighed til stedet smitter omgående. Jeres gode humør ligeså. Tak for nogle dejlige ture og gode historier i nærområdet, Ingo, og tak til Henrik for mad i Michelin-kvalitet. Jeg har aldrig fået SÅ god mad i hele mit liv (og jeg HAR spist på NOMA, og rigtig mange gange på Søllerød Kro..)

Heidi Kaas

maj 2019

Kurser på Den Andalusiske Højskole: